Sandhedens grund

5-dages retreat på Fyn
 

I erkendelsen af vores inderste natur opløses troen på den eksistentielle adskilthed og alt falder til hvile i lysende fred og kærlighed. Dette er livets virkelige mirakel: at vi er skabt ud af en absolut urokkelig sandhedsgrund som overstråler den individuelle afgrænsning og viser os vores forbundethed med alle levende væsener.

Kun i stilhedens levende strøm bliver vi i stand til at skelne mellem sandhed og illusion. For kun her kan vi få øje på hvor vi fortsat investerer energi i selvets håb og drømme og dermed ubevidst genererer forestillingen om adskillelse og den deraf følgende ængstelse og oplevelse af mangel. 

Når vi i nuets nærvær er lydhøre alene for det Inderste, vækkes bevidsthedens stille ild, hjertet kommer til live, og der opstår en vågenhed i alle sanser som bringer en dyb ro i nervesystemet og i hele kroppen. For hver gang vi lader os absorbere ind i det inderste væsens grund bliver vi til på ny. At være sammen i denne hellige nærværelse højner den kollektive bevidsthed og opløfter enhver der deltager. Gennem vores åbne hjerter legemliggøres den kærlighed der uophørligt strømmer fra det Inderste og i dens forenende impuls modnes vi som sande mennesker.

........

Kroppens naturlige bevægelsesflow er en integreret del af undervisningen.
Vågne sanser, åbenhed i følelser, stilhed og klarhed i det mentale;
tilsammen er de afgørende for sand embodiment.

........

 
Angående overnatning:
Hvis man på forhånd ved hvem man evt ønsker at dele værelse med, bedes man angive det ved tilmelding. Man er velkommen til at ankomme dagen før, en ekstra overnatning med morgenmad koster 350 kr; man bedes da kontakte Stenstruplund direkte på mail kurser@stenstruplund.dk


Tider:Onsdag d 16. oktober – søndag d 20. oktober 2024. Start onsdag kl 11 – slut søndag kl 14
Underviser: Madhurima
Sted:Stenstruplund Kursuscenter, Jernbanevej 2, 5771 Stenstrup
Pris:7.175 kr. for indkvartering på dobbeltværelse. Enkelt-værelse: 8.225 kr. Flersengs-værelse (max 4 pers. med hver sit "eget rum"): 6.225 kr.
Depositum:0 kr.