Bogen "Det intelligente hjerte"
Udgivet på Borgens Forlag 2009, og som lydbog 2010.
Det intelligente hjerte er en bog, der er skrevet med hjertet for hjertet - og hvor man kan mærke hjertets dybe visdom. Den er en invitation til at finde løsninger på livets store spørgsmål. Den anviser veje til indre frihed og livsglæde med udgangspunkt i hjertets altfavnende åbenhed.
Margit Madhurima Rigtrup skriver om nærvær og kærlighed, om det at være alene og det at være sammen. Hun skriver om sjælens oprør, om kroppens potentiale og følelsernes forvandling. Hun skriver om sex og tantra og sande relationer og peger til stadighed ind mod det, som er ægte, og som ikke kan mistes. Lytter vi til det, ankrer vi os selv i nuet og åbner os for en anden og anderledes virkelighedsnær dagligdag.
Uddrag fra bogens indledning:
Hjertet kan vise os en naturlig og lysende intelligens, som selv det mest udviklede intellekt aldrig kan opnå. Det er derfor ikke et luksus-behov at afsætte tid til at stimulere og åbne sig for denne intelligens. Det er mere end nogensinde et påtrængende behov, hvis vi skal skabe intelligente og ikke-bekrigende menneskelige fællesskaber, for os selv og hinanden, og for de kommende generationer. Kun i hjertets kreative intelligens er der et sandt håb om, at vi kan gøre Jorden til et smukkere sted at være.
Pris: 229 kr
Borgens forlag.