Stilhedsretreat ved havet

7-dage fra 29. juli - 4. august

 
I erkendelsen af vores inderste natur opløses troen på den eksistentielle adskilthed og alt falder til hvile i lysende fred og kærlighed. Dette er livets virkelige mirakel: at vi er skabt ud af en absolut urokkelig sandhedsgrund som overstråler den individuelle afgrænsning og viser os vores forbundethed med alle levende væsener.

Kun i stilhedens levende strøm bliver vi i stand til at skelne mellem sandhed og illusion. For kun her kan vi få øje på hvor vi fortsat investerer energi i selvets håb og drømme og dermed ubevidst genererer forestillingen om adskillelse og den deraf følgende ængstelse og oplevelse af mangel. 

Når vi i nuets nærvær er lydhøre alene for det Inderste, vækkes bevidsthedens stille ild, hjertet kommer til live, og der opstår en vågenhed i alle sanser som bringer en dyb ro i nervesystemet og i hele kroppen. For hver gang vi lader os absorbere ind i det inderste væsens grund bliver vi til på ny. At være sammen i denne hellige nærværelse højner den kollektive bevidsthed og opløfter enhver der deltager. Gennem vores åbne hjerter legemliggøres den kærlighed der uophørligt strømmer fra det Inderste og i dens forenende impuls modnes vi som sande mennesker.

........

Kroppens naturlige bevægelsesflow er en integreret del af undervisningen.
Vågne sanser, åbenhed i følelser, stilhed og klarhed i det mentale;
tilsammen er de afgørende for sand embodiment.

  

Bemærk særlige afmeldingsregler for Smidstrup retreat som følger stedets afmeldingsregler:
Ved afmelding senere end 12 uger før kursusstart hæfter man for hele kursusgebyret.


Tider:Mandag d. 29. juli - søndag d. 4. august. 2024,
Start mandag kl. 14, slut søndag kl. 15
Underviser: Madhurima
Sted:Refugium Smidstrup Strand, Sognevej 15, 3250 Gilleleje   (se på kort)
Pris:12.500 kr. Kursusprisen inkluderer eneværelse med eget badeværelse, inkl sengelinned og håndklæder, samt fuld forplejning.  Der er i alt to dobbeltværelser, som er forbeholdt par. 
Depositum:0 kr.